onsdag den 13. juni 2012

Min weekend i Prag


Jeg har ikke opdateret længe, og det er bestemt ikke fordi, jeg ikke har oplevet noget.
Den første weekend i juni var jeg på en spontan ferie i Prag med Ruben og Thomas. Vi besluttede os onsdag aften for at tage af sted, fordi vejret alligevel ville blive dårligt i Berlin. Så fredag tog jeg tidlig fri og klokken to gik turen af sted mod Prag. Vi havde bestilt plads på en tjekkisk bus på vej derned, og hold nu op en god service. Den sødeste lige dame spurgte os ikke mindre end fire gange, om vi ville have kaffe, the eller varm kakao, alt uden regning. Og der blev vist to film, og flere afsnit af en serie. 5 timer senere beklagede hun meget den halve times forsinkelse grundet vejarbejde. Alt i alt en meget fin tur ned!
Da vi kom frem stod Thomas’ ven og ventede på ham på stationen. Hvilket betød at kort efter at vi havde fået vores tasker, var Thomas forsvundet! Og så stod Ruben og jeg der. No clue hvor vi var, intet kort, havde ikke booket hostel, havde ingen penge og for øvrigt ingen ide om hvilken valuta de brugte og hvad den eventuelle kurs var. Så for at bruge et citat fra min mor, så tænkte vi noget i retningen af ”det er lækkert!”, og så begyndte vi at gå. Vi gik ret langt, og fandt flere forskellige hostels, men men men, vi var hele tiden overbevidst om at det helt rigtige lå lige om hjørnet. Og ganske rigtigt, kort før det blev mørkt fandt vi et rigtig rart sted, hvor vi fik forhandlet noget af prisen ned. Lige før vi skulle betale, tikkede der en mail ind til Ruben, hvor der stod at vi kunne couch surfe næste dag, så vi købte kun en enkelt nat.
Det var min første gang på et rigtig hostel, for dem jeg har prøvet i Thailand med Lasse, var nærmest hoteller i sammenligning. Vi endte på et lækkert rent 6 mandsværelse med eget toilet og bad. Faktisk var jeg helt vild med det. Det lå også sindssyg godt placeret, klods op ad Karls Broen (som Lasse har instrueret mig i, at det hedder på dansk ;) ).
Efter at have pakket ud, begav Ruben og jeg os ud for at finde noget mad. Prag er en meget smuk by og det kunne man sagtens fornemme, selvom solen var gået ned. Efter lidt mad to go, fandt vi Thomas på en Club der hed Cross club lidt i udkanten af byen. Det var et lidt anderledes sted. En anelse mere undergrund og råt end stederne jeg plejer at komme i Berlin. Der var et rom med hardcore tekno, hvor folk alle headbangede i den samme retning op mod et blinkede kranium.
Vi fandt Thomas siddende oppe ved et bord, der var på en slags hems oppe under loftet. Den var bygget sådan, at man sagtens kunne sidde der, men man gik meget krumrygget når man skulle hen og sidde. Ham og hans franske ven sad sammen med to tjekkere og en pige fra Rumænien. Aften var kort i berlinsk optik, men der blev drukket øl og diskuteret politik og kultur for den helt store guldmedalje! Jeg lærte at Tjekkiet ikke er Østeuropa men Centraleuropa, og at de kan godt kan blive lidt fornærmet over sådan en fortalelse hehe.
Næste morgen vågende Ruben og jeg klokken 10:40 ved at nogen smækkede med døren. Lettede omtågede fik vi spurgt de andre hvornår der var udcheckning. Den viste sig på daværende tidspunkt allerede at være overskredet med ti minutter, så der blev taget lyn bade og pakket meget hurtigt. Og uden problemer fik vi lov at checke ud 45 minutter for sent.
Næste udfordring var at underholde os selv ind til klokken to, hvor vi skulle møde Burak som var vores vært for natten. Vi vandrede rundt i den gamle bydel og håbede at se nogen af de ting, man bør se, stadigvæk uden den fjerneste ide om hvad det var! Tror vi så lidt af det, men har siden fået fortalt om steder, jeg måske gerne ville have set!
Ruben og Jeg på sightseeing Lørdag morgen
Klokken to mødte vi så vores couchsurfer værter helt uden for byen på campus ved det tekniske universitet. I mit stille sind kunne jeg godt være blevet på hostellet, da det var lækkert, nemt og skide godt placeret. Men nu har jeg så også prøvet at couch surfe. Eller det vil sige… mere om det senere.
Ruben og vores værter
Vi mødte Thomas og gik så rundt sammen med vores værter, der viste sig at være enormt kedelige. Tror måske de følte sig forpligtiget til at gå rundt med os, for det så ikke ud som om de hyggede sig. Så da de blev sultne, fortalte vi dem, at vi skulle aflevere en nøgle og så splittede vi op.
Vi lavede en lidt sightseeing med Thomas og spiste lidt aftensmad inden vi mødte Thomas’ kammerat til en øl. På det tidspunkt var jeg simpelthen ved at gå i stykker af træthed! Og det kunne man åbenbart godt se på mig. For den ene tjekke fra dagen før, en pige der vist nok hedder Christina tilbød mig hendes sofa, da hun kun boede et par gaderne fra den bar vi sad på. Så hele selskabet fulgte mig hjem til hende, hvor der blev redt op på en sofa til mig, og så tog de andre i byen. Det var så rart at komme i seng, men meget mystisk at vågne op næste morgen, hos en pige jeg overhovedet ikke kender, og knap nok kan navnet på! Jeg var vågnet lidt tidligt, så måtte vente et par timer, for drengene var stået op. Mødte Ruben, der havde taget alle mine ting med fra den oprindelig tiltænkte sofa, så rart!
Sightseeing med Ruben, Thomas og vores værter.
Her alle med tømmermænd!
Og så gik vi ellers rundt et par timer, inden vi skulle med en mitfahrgelegenheit.
Det er et tysk koncept jeg kun kan håbe på at vi får udbredt lidt mere i Danmark.De har flere sider hernede, hvor man skriver hvis man alligevel skal køre mellem nogle byer og hvor mange pladser man har til overs. Og så betaler man omkring 20 €, alt efter hvor langt man skal. Vores lift var ret vildt. En Mercedes sprinter med små skærme, trådløse høretelefoner og puder. Det var en yderst behagelig tur hjem!
Og det var så det! Prøvede en masse nye ting og nyudnævnt fan af spontane ferie til billige europæiske lande! Ville gerne have skrevet østeuropæiske lande, men så havde det jo været geografisk forkert ;)

Ruben på museum med contemperary art