 |
Bare lidt af mine memory wall fra Berlin... |
 |
Héloïse :) |
 |
Neel <3 |
 |
Banditten (anita) <3 |
Det var jo ikke fantastisk meget der står om juli på min blog, selvom den måned var enormt oplevelsesrig på mange måder. For det første blev jeg jo 24. Sikke en alder;)
Mine forældre var i Berlin i den weekend hvor min fødselsdag var. Det var sindsygt dejligt at have dem her. De kom fredag aften. Inden tilbragte jeg aftenen i selskab med Julia og Marta. Vi holdt tøseaften og spiste Lasagne, lagde neglelak og så Big bang Theory :)
Da klokken nærmede sig halv tolv tog jeg over med kolde øl og bød mine forældre velkommen til Berlin :)
Mens de var her fik vi set Helmut Newtons nøgne damer, shoppet til min kære far, sko til mig, vi var i zoo og se på aber (en helt vild hyggelig ting at gøre med sine forældre, især fordi min moar elsker aber, så vi tilbragte ½ time med at se på dem!) vi fik gået rundt i Prenzlauerberg og set Bergmannstrasse og endnu en gang spist på m. Voung:)
Dagen før min fødselsdag skulle jeg lige et smut hjem, inden vi skulle videre, og der foran min dør stod en kæmpe buket smukke røde blomster og et kort fra min dejlige kæreste. I min postkasse lå der et brev fra Wifie, som jeg selvfølgelig først åbnede på min fødselsdag. Hun havde tvunget en masse dejlige kollegianerne til at sende mig fødselsdagshilsner!
Om aftenen før min fødselsdag spiste jeg italiensk med mine forældre på Bergmannstrasse til den helt store guldmedalje og da klokken slog tolv sang de for mig. Super fint :) Bagefter tog jeg hjem til Florence på Turmstrasse hvor der var fest. Hehe, udklædningsfest! Og om de var udklædte. Jeg blev sunget for på dansk, italiensk, fransk, katalansk, svensk, spansk, græsk, polsk, tysk og engelsk. Overvejer om ikke man lidt oftere skulle gå i byen og sige man har fødselsdag!
 |
Charlotte aka dansesmølfen er taget tilbage til Frankrig |
 |
mit fødelsesdagsbord |
 |
min dejlige mor |
 |
min dejlige far |
Juli var også måneden hvor jeg havde besøg af venner amok! Anita var her en weekend, Neel var her, Fie og Andreas (godt nok i første weekend i august), Simon kom forbi med en kammerat og dem havde jeg med ud og se Teufelsberg, Peter var forbi i starten og vi så fodbold finalen sammen, Rie kom omkring Berlin med en veninde. Det har været skønt at vise mine venner mit Berlin og sindsygt hyggeligt at tilbringe tid sammen med nogen man holder af! Men det har også været en smule hårdt fordi der har været noget hver weekend, imens at Juli også har budt på 50 timers arbejdsuger...

Min Bachelor er ved at hænge mig ud af halsen nogen gange! Især da jeg lige havde været hjemme i DK og var nødt til at tage tilbage ti dage efter, fordi jeg endelig måtte lave et interview. 40 minutter inde i interviewet opdager jeg at min recorder er stoppet efter 5 minutter.. GOD not funny! Hele interviewet skulle så også lige trnasskriberes.. MEN så jeg er så heldig at have min dejlige skønne veninde Julie, der midt i hende flytterod har transkriberet en kæmpe del af interviewet for mig. Anita har hjulpet med Grafik, Wifie og Andreas har læst en masse sider igennem for mig. Jeg er så taknemmelig for at have venner der gider bruge deres ferie med design af hurtige sandfiltre.. :D
En lille anekdote om da jeg flyttede ind her i lejligheden. Jeg tog direkte herhen efter arbejde for lige at smide mine ting fra tasken, tømmede den og tage hen til kollegietværelse. MEN jeg havde åbenbart slået hjernen fra, så vidste ikke hvilken etage det var på. Hvilket betød at jeg tøvende stikker nøglen ind i døren.. hmm den kom ind, men jeg kan ikke dreje den, og den vil bestemt ikke ud igen. Mens jeg står og prøver at få den ud opdagede jeg et øje gennem dørspionen. Og en tysk mandsperson spørger hvad jeg har gang i? om han skal tilkalde politiet. Han er tydeligvist i den tro at jeg er ved a bryde ind i hans lejlighed, for jeg har nemlig fejlagtigt stukket min nøgle ind i lejligheden under min. Nå men jeg får fremstammet forskrækket på tysk at det er en fejl og at jeg kun lige er ved at flytte ind. Desuden om han ikke vil hjælpe mig med at få nøglen ud.
Jeg tror han vurderede at jeg tilstrækkelig nervøs og pinligt berørt til at det måtte være sandt. 6 minutter, en fod i døren, et snert af rødt i mine kinder og en meget anstrengt tysker senere stod jeg atter med min nøgle i hånden og kunne forsætte ovenpå!
 |
Thomas lavede middag til mig :) |
Ih desværre er juli/august også tiden hvor man siger farvel.. Jeg havde ellers lige vænnet mig til at have søndagsbrunch med Rikke, Thea og Jenny. Og hyggetale og spise ude med Lea. Det er nogen tøser jeg bliver nødt til snart at se igen. SÅ er en masse af mine franske venner også taget hjem, ja og italienske, og vel egentlig bare størstedelen af de mennesker jeg har lært at kende de sidste 6 måneder. Det føltes sgu lidt mærkeligt... Til gengæld føles det enormt godt at min Kæreste kommer herned og besøger mig i overmorgen:) Det motiverer mig helt vildt! Var på arbejde idag i 11 timer og synes selv at jeg var ret effektiv! Skulle jeg også være når hele min weekend (den smukkeste i alt den tid jeg har været her, plus 33 grader uden torden :O ) forsvandt med feber i min seng. Men PYT alt bliver snart godt og herligt. Lad det være aftenens sidste ord.
 |
Jenny og jeg på White trash Fast food, læg mærke til lysestagen the Berlin way! |
 |
Jenny med Moët i KaDeWe efter hendes sidste Eksamen, hun er for sej! |
 |
A man gives in! Matti drikker mate :) |
 |
Chicago Breakfast slam med trunterne (Rikke og Thea ;) ) og Neel mus, mums! |
 |
Italiensk restaurant med Neelmusen |
 |
Dinner for one! blev skide træt af at være syg på en smuk lørdag, så væltede ud af sengen og ned og spise middag alene! det var skønt, bortset fra det mærkelige øjeblik hvor der pludselig skulle to tjenere til at give mig salt og peber og de begge grinede lidt. Pyt jeg nød det ! |
x Pernille