Den første tid...

Tænkte det var løgn, da vækkeuret ringede klokken lidt over otte lørdag morgen. Aftenen forinden havde været et brag af en aften for mit vedkommende! Det var meget tårer i øjne jeg sagde på gensyn til flere af de dejlige beboere på Viggo. Fie havde over det sidste stykke tid arbejdet på en lille bog til mig, hvor flere har skrevet hilsner til mig - hvilket betød at aftenen bød på flere tudeture end jeg kan huske.. Føj nogle dejlige mennesker jeg kender.
Anyway - panikken spredte sig lidt. Jeg var overhovedet ikke færdig med at pakke, og jeg havde en vigtig kaffe aftale på køkkenet klokken ni. Så op af sengen og ignorer tømmermændene. De sidste ting blev smidt ned i flyttekassen, og hvad der blev, må erstattes i Berlin.

Mine forældre var så elskværdige at køre mig hele vejen. Hvilket betød ikke kun at det praktiske blev en del nemmere, men også en dejlig weekend med de gamle. Mor havde tryllet, så vi boede lækkert midt på Alexander Platz.

Det der var mit værelse. Virkelig lækkert! Vi spiste et super lækkert sted jeg kun kan anbefale, hvis man altså er til Vietnamesisk. Ellers kan man sgu blive det:) Monsieur Vuong. Billigt, lækkert, god betjening og fed stemning. Og også ret væsentligt, de er gode til engelsk.

Af spisesteder kan en cafe kronen også anbefales. Vi spiste morgenmad der, før vi skulle på marked i Mauer park. Loppemarkedet der er helt vildt! Kæmpe stort og man kan få alt! skal derud igen og prøve og erhverve mig en cykel. Er allerede træt af at gå...

Mandag fik jeg mit kollegieværelse. Det er meget småt og døren betyder at hvis man er lidt for høj eller bare det mindste bred bliver det besværligt at komme herind. Jeg deler wc og bad med 22 andre, og de når at blive klamme hurtigt. Heldigvis er der rengøring hver morgen, og det hjælper. Intet bliver delt på køkkenet. Og her menes intet. I hvert fald udover en ovn og et køleskab. Alt service og andet køkken inventar skal man have selv. Hvor de har tænkt sig at det skal være, må guderne vide...
Jeg er blevet registreret som borger i Berlin. Det tog noget tid. Der var 70 mennesker i køen før mig, da jeg trak mit nummer. Men nu er det overstået. Fik desværre ikke en belønning for at bo her, som rygtet ellers gik.  Men det var ret nemt at få min Freizügigkeitsbescheinigung.. det mest ubehagelig ord i verden at sige, når man føler sig på udebane. Nogen af de andre (en dansker og en svensker) har åbenbart ikke kunne få den så nemt.
Uh og så har jeg været på udflugt til Ikea, som lå udenfor mit kort. Købte en masse åndssvage ting jeg manglede, og da jeg så ville betale, tager de ikke mod VISA. Det er en meget udbredt ting hernede desværre. Men så måtte jeg jo bare hæve og komme tilbage. Det lykkes så også at få mit værelse til at ligne noget der kunne komme tæt på hygge. Men who cares.. At mit værelse ser sådan her ud, får mig jo bare til at søge ud. Og det er jo det, det i virkeligheden handler om. Berlin og jeg skal være like this (krydser fingerene og insinuerer at vi skal være tætte:) )

Har allerede fået en kærlighedserklæring fra Berlin, eller det vil sige det var i form af min kebabmand. Købte en lækker Döner - som jeg stadig ikke fatter hvorfor ingen i Danmark kan efterligne - og da jeg fortæller ham hvor schön den er, får jeg et " I Love you!" tilbage. Berlinere er sgu søde!

Nogle andre der også er søde, er de andre udvekslingsstuderende. Mødte to skønne piger idag. Jenny fra sverige (undskyld har glemt hvad byen hed- lulu??? ) og Rikke fra DTU. Rikke har været til tysktest idag, og jeg skal imorgen. Håber sgu at jeg består, ellers er der ingen tyskkursus til mig. Hvilket jeg ikke helt forstår, men man kan ikke argumentere med tysk bureaukrati, eller man får i hvert fald ikke noget ud af det...
Så nu må jeg hellere læse på min akkusativ og datid og så håbe at alt går godt imorgen...