Det var hundekoldt i går, men vi endte med at have en super fin aften på Simon Dach strasse ved Warschaurstrasse st. Ruben havde taget to andre med, Tobias fra sverige og Thomas fra Frankrig – begge super fine og hyggelige. Og af en eller anden grund fik de mig overbevist om, at jeg skulle møde i dag klokken ti til en rundtur på campus. Først var jeg lidt imod, men de har jo ret i, at det er en god mulighed for at møde de andre. Og turen var også vellykket.
Her sidder vi efter turen i en mensacafe oppe i toppen af en af universitets bygninger og nyder en kop kaffe før frokost. Fra venstre sidder Jenny, en flink finne hvis navn jeg ikke er i stand til at stave (Miika), Thomas fra Frankrig, Tobias, Anu fra Finland, Etinne fra Frankrig og så Ruben.
Eftermiddagen har også været begivenhedsrig, og har budt på et stor tyrkisk markedet ude i Kreuzberg i selskab med Rikke og Thea, hvor det var næsten umulig for os at gå sammen. Vi var også en forholdsvist stor gruppe. Det er faktisk lidt rart at have lidt dansk selskab, og især når det er godt selskab. Vi tre var de eneste der kunne klare en ordentlig mængde øl efter markedet. Og her taler vi bare en god halv liter kold øl i solenJ Mums. Er ved at vænne mig til det.
Dette er bare et af utrolig mange telte på markedet. De er dygtige til at præsentere deres ting, og flere af os var nødt til at købe lidt. Jeg røg på et tyrkisk brød, der var stegt med spinat og feta i. Det smagte udemærket, men mængden af olie gjorde det næsten umuligt at spise det hele.
Vores planer for i aften starter hos Ruben med øl og så videre i byen. Det skal nok blive en succes. Fra på mandag starter jeg tyskundervisning. Desværre kom jeg ikke på hold med nogen af pigerne, og jeg skal have undervisning fra 14-18, hvilket ærgrer mig lidt. Ville gerne have haft fri klokken 14 sammen med nogen af de andre. Men hey- thats life, og der er helt sikkert nogle søde mennesker på mit hold.
God weekendJ
Ingen kommentarer:
Send en kommentar