Fremlæggelsen i tysk i torsdags om STASI gik faktisk rigtig fint. På en eller anden måde formåede jeg at kunne hele min fremlæggelse udenad i hovedet (Tak til adrenalin). Så nu er to ud af tre ting overstået, så har jeg bare en grammatik test onsdag.
Torsdag aften endte med at blive helt vidunderlig. Helt spontant havde jeg spurgt Charlotte om vi ikke skulle lave noget mad sammen. (Jeg flygter lidt fra mit eget køkken, og trænger sådan til hjemmelavet mad, så derfor prøver jeg at lave en masse aftaler med folk der bor i lejligheder.) Og Hun var frisk, og hun synes endda at vi skulle invitere nogle flere, så det gjorde vi.
Det viser sig så at Charlotte har fundet det mest awesome sted at bo. Et bofællesskab med 6 andre ude i Kreuzberg, det bedste ved stedet er imidlertid at lejligheden er 210 m2 stor (kæmpe!) og huser nogle dejlige mennesker og en fantastisk stemning! Da jeg ankom, var Charlotte i fuldt sving med at lave grønsagslasagne til 10, og hendes to italienske veninder lavede en pastaret (der var himmelsk). Jeg havde med til en salat, og så stod vi ellers alle en masse mennesker mast sammen i køkkenet og drak øl, lavede mad og havde samtaler, på engelsk, fransk, italiensk og tysk.
Fra venstre amerikanske Brock, Ludovica og Beatrice fra Italien, Thomas og Ruben.Her er Clara ( Charlottes roomie) og Charlotte ved at fjerne et stort puslespil så der kan dækkes bord.
Charlotte, Alexandre og Graham. Stemningen var helt i top og maden super lækker!
Charlotte var fotograf, ikke så tit jeg selv er med på mine billeder, men fra venstre ses Graham, Thomas, Ruben, mig, Brock, Beatrice og Alexandre, som åbenbart ikke ville med på billedet:)Middagen blev afsluttet med chokoladekage efter Charlottes hemmelige opskrift. Jeg kan godt huske den i hovedet, hehe. Og den spises altså på denne måde. Det var så lækkert, og der var kamp om kagen!
Da aftenen sluttede aftalte vi at gøre det igen, samme sted, men så skiftes madholdet ud. Og så husker jeg at tage vin med næste gang, Charlotte er jo fransk;)
Lyder som en god aften. Godt at høre der er nogen der holder dig med selskab og giver dig kage!
SvarSlet