mandag den 2. april 2012

Godt at jeg har haft tysk.. OMG

Første dag på KWB og starten på min bacheloropgave.
De havde været så galante at lade mig møde 9:30, luksus! Da jeg kom, havde de en kontrakt, jeg skulle underskrive og en masse papirer, jeg skulle læse og skriver under på, at jeg havde læst. Hvilket i sig selv ikke er noget problem, men alt var selvfølgelig på tysk. Og trods mine 3 ugers intensive tyskundervisning, var flere af de tyske juridiske gloser ukendte for mig. Så det tog mig lidt tid. Jeg har fået min egen arbejdsplads i et lokale med flere andre unge mennesker, faktisk har jeg mødt de to piger fra kontoret på DTU. Verden er lille.

Det er godt organiseret hernede, men det er jo også Tyskland, så det måtte man vel kunne forvente. Jeg har to vejledere, Ulf og Gesche. Ulf har jeg mødt til et knowledge exchange meeting på DTU, og han er super fin og har allerede hjulpet mig meget. Gesche kender jeg gennem min danske vejleder Hans-Jørgen, og hun har været så elskværdig at lave et meget udførligt dokument med deadlines til mig. Så jeg ikke kan være i tvivl om, hvad de forventer, at jeg leverer. Indtil d. 30 skal jeg kunne beskrive generelle design terminologier indenfor filter teknologi både i Danmark og Tyskland. Som en intro har Ulf lånt mig en af hans bøger om hurtige sandfiltre (sandbassiner der findes på vandværker), og han har givet mig 3 kapitlet jeg skal læse om emnet. Hvis jeg troede, at det tog lang tid, at læse min kontrakt igennem, så var jeg fjollet.
Jeg har været på centeret fra klokken 9:30 til klokken 17:30, og efter at have læst kontrakt og lavet administrativt arbejde gik jeg igang klokken 11:30 med det første kapitel. Jeg holdt en halv times pause og fik tre kopper kaffe (med samme ringe mælkeskum), men trods de mange timers indsats nåede jeg kun knapt at læse to sider i bogen. Jeps to sider. Og det er ikke en bog af imponerede størrelse, nej ville nærmere kalde det en lille bog. Og på den første side, var der endda en illustration. Sølle to sider!
Jeg skriver nye gloser ned, og laver en liste med nyttige fagudtryk, men OMG, det kommer til at tage mig evigheder at komme gennem de 150 sider, Ulf synes jeg skal læse. Videnskabeligt tysk er en bitch, og hun har sovet dårligt!!

Dagen idag blev Lasse 25, Tillykke til ham :) Havde fået hans gode kammerat ( Victor er så god! ) til at bage ham en kagemand, så han kunne blive fejret lidt.

Og i skrivende stund venter jeg på at mine venner Fie (wifie) og Simon kommer med S-bahnen og besøger mig! Hurra :)

2 kommentarer:

  1. Hej søde!
    Py det lyder svært - go for it dear!
    Og god påske - måske der skal læses lidt :-)
    Knus fra tante Anette (hende fra Humlebæk - hi)

    SvarSlet
  2. adr... det lyder da ikke rart! men hvis jeg kender dig ret skal du nok komme igennem, og det lyder spændende og lækkert med så meget struktur! det hjælper jo altid på sådan en opgave

    Anita

    SvarSlet