tirsdag den 10. april 2012

Påsken i Berlin med pigerne og afslutning på italiensk!

Torsdag var jeg ude på spise på en super dejlig restaurant med min Wifie. Den hedder Schwarzes Cafe og ligger på kantstrasse vist nok nummer 148. Udefra ligner det mere et kebab sted, men det er en skøn gammel lejlighed, som danner ramme om et godt spisested. Det var smadder hyggeligt, og vores mad var super god. Hvilket gæsterne ved nabobordet også syntes, de gloede i hvert fald uhæmmet på vores tallekener og var ikke blege for at pege, når de talte om vores mad. Lidt morsomt J
Bagefter tog vi mod Kreuzberg og festede sammen med nogen af de andre Erasmus studerende. Ville nemlig gerne introducere mine danske venner for mine nye venner her i Berlin. Det blev en lang nat og den blev rundet af med Berliner-konkurrencen. Dvs. den hvor man skal forsøge at spise en helt berliner uden at slikke sig om munden. Det er faktisk utroligt svært! Jeg mener, at kunne påstå at det lykkes, dog ikke hundrede procent sikker på udsagnet, når jeg overvejer tidspunktet og vores tilstand.
Ikke mere end to timer på øjet og så op igen. Mine danske logerende skulle med bussen hjem, så det var ud af fjerene, og det var med fart på, da afgangstidspunktet var en halv time tidligere end først antaget. De nåede det, og jeg vinkede farvel til dem. Det var hyggeligt at have på besøg J

Fredag var jeg ret kvæstet og jeg tilbragte aftenen sammen med Jenny i hendes sofa, hvor vi så den første i Stieg Larsson trilogien. Tiltrængt med en tøsehyggeaften. Lørdag tog vi ud for at spise frokost og endte med at shoppe lidt. Vi endte i Alte Schönhauser strasse, som er en yndig gade ved Alexander Platz. Det er samme gade, som Monsieur Voung ligger, og den er fyldt med smarte butikker som handler med skandinavisk og især dansk design. Lidt skægt at tage til Berlin og se på dansk tøj.
Lørdag aften var også en tøseaften. Rikke, Thea, Jenny og jeg tog i byen sammen, og vi dansede i flere timer! Vi var taget til en dyke fest (lesbisk fest), og der var fuld gang på dansegulvet. Det var lidt skægt at der kun var piger, men det glemte man hurtigt. Kunne sagtens tage til sådan en fest igenJ

Jeg tilbragte det meste af min søndag i min seng, men da klokken blev hen mod de sene timer fik jeg nok. Så jeg tog nogle bøger i min taske og cykle over til en bogkantine som ligger tæt på mig. Her bestilte jeg en suppe og begyndte på min to-see-liste her i Berlin. Det er min første gang jeg har spist aftensmad ude alene, og jeg synes egentlig det var meget rart. Efterfølgende fik jeg min første kaffe hvor mælkeskummen var god, hurra! Og midt under kaffen vendte alle de andre gæster deres stole mod mig, og satte sig til rette. Det viser sig, at der hver søndag kl 20 vises film. Eller det vil sige, tysk krimi. Og at jeg sad lige klods op af lærredet, hvilket gjorde krimien lidt forvrænget, men det var hyggeligt nok.
Er ved at lave en to-see-list her i Berlin
Mandag var første påskedag, og derfor havde nogen besluttet at vi skulle mødes i Tiergarten til en påskefrokost.  Planen var at mødes kl 13, men Jenny fortalte mig, at jeg ikke behøvede at skynde mig. Så jeg tog det roligt og vi ankom en halv time for sent, trods det var vi stadig de første på stedet. Tiden gik og flere stødte til, og vi havde nogle super hyggeligt timer med pizzaer og gode grin.
Klokken ni mødtes jeg med fire andre for at spise en burger ved et kendt burgersted her i Berlin. Det hedder Burgermeister, og har til huse i et gammel offentligt toilet under skinnerne ved Schlesiser tor. Det var et hit og kan kun anbefale stedet! Måske lyder det ikke så indbydende, men tro mig, man fortryder ikke. Efter burger kommer øl, og det fik vi på en Barbie bar. Husker ikke stedets korrekte navn, men det genkendes nemt, da alt interiøret er pink.

Mit skønne selskab ved Burgermeister, fra venstre Boonz De Haas, Marco  Bettiol, Charlotte Cervatius og Jenny Svensson, har ingen ide om hvorfor jeg synes alle skulle nævnes med efternavne :)

I dag, Tirsdag, har ikke været så spændende, da jeg har været på arbejde fra kl 9-18, men jeg havde et super godt møde med begge mine vejledere og jeg synes, at det lover godt. Desuden har jeg fået fri d. 4 maj, så jeg kan komme hjem på storbededagsferie og fejre min fætters konfirmation.
Aftenen bød på den dejlige overraskelse at Matteo og Vittorio er flyttet ind på mit kollegie, og de lavede pasta-pesto til mig. Vittorios mors pesto, skønno! Og de lærte mig at ost med honning er godtJ Det skal nok blive skønt at bo sammen med dem, de er super fine!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar