mums!

Siden sidst har jeg festet alt for meget, startet tyskundervisning om mandagen, haft min anden forelæsning i Wasserreinhaltung, deltaget i flere dinnerparties, festet mere og været til Film festival.

De sidste to weekender er blevet tilbragt på dansegulve og i sengen. Men hold da op hvor får jeg danset til de lyse timer. Troede i virkeligheden at jeg var ved at være for gammel til at feste til klokken 8 om morgenen to dage i træk, men nej! Jeg føler mig dog en anelse kvæstet om mandagen når jeg tager på arbejde. Bilder mig selv ind at jeg ville have det sådan alligevel.

Jeg er vild med tyskundervisning! En udtalelse mit gymnasie-jeg ville have svoret aldrig ville komme over mine læber. Men jeg er vild med det! Det er ikke så meget for tysken skyld, selvom jeg endelig føler at det begynder at forbedre sig, næh det er i højere grad pga menneskerne og den afslappethed, der er over kun at skulle noget 4 timer i løbet af en dag. Mine nye lærer hedder Ulla og hun taler dejligt langsomt!

Jeg fremlagde iforgårs. Jeg havde meldt mig som den første, med den forhåbning at kravene til den første er mindre end til den sidste. Jeg er så doven! Jeg skulle have tre ting med, og jeg havde valgt min kæreste ring, den Lasse gav mig til jul, min fine vennebog, som jeg fik af Fie lige inden jeg tog herned og mit vaccinekort. Det gik okay, og nu er det overstået.

Mandag aften havde Ulla arrangeret, at klassen skulle du til Passage Kino i Neukölln og se „werden sie Deutcher“. Det er en film der bliver vist som en del af Achtung Berlin, en film festival med tyske film produceret i Berlin. Den handlede om kursusdeltagerne i et tysksprogkursus for udlændinge. Det var enormt morsomt at kunne genkende så meget. F.eks. når alle de forskellige kulturer kollidere i forsøget på at definere tyskere. Og hvilke råd man giver en nyankommen i Berlin, „Husk altid at købe billet til toget“ og „smid aldrig dine dokumenter væk!“, „Tyskere er punktlige.“ Og så videre. Men filmen indeholdte også de kedelige kendsgerninger om hvor svært det er for ikke europærer at få opholdstilladelse. Kan kun anbefale filmen!

På arbejde snegler dagene sig af sted. Jeg har meldt mig til stafet og kanotur, så det føles helt som om jeg er en af den voksne på arbejdspladsen. Er sikker på det nok skal blive hyggeligt. Iaften skal vi på Neue Nationalgallerie og se en Gerhardt Richter udstilling, og det er med fint tøj og meget formel invitation. Det bliver spændende.

Endnu mere spændende bliver det torsdag, hvor jeg har en aftale hos Pony Club Berlin. Det er en smart frisør i Fridrichshain. Er nervøs, men bestemt også spændt på at lade lokkerne falde..

I går aftes holdte jeg kartoffelparty, som i alt sin enkelthed gik ud på at jeg lavede mad med kartoffel til mine venner. Vitto og Matti laver altid pasta til mig, så nu skulle de sgu have kartofler!

Det var meget arbejde, men stor succes.