Wauw en fed weekend!!!

Kino i Kater! Jeg var med Rikke, Thea, Thomas og den anden Marco i Kater Holzigs kino og se the Artist og udover at filmen bestemt er anbefalelsesværdig, skal jeg helt sikkert se andre film der også. Det var den mest uformelle og hyggelig biograf jeg har været i. Rummet var stort og som alt andet i Kater Holzig letter råt og noget forfalden, men foran lærredet står de flere rækker af store flade ud sofaer. Da vi var kommet først var vi første vælgere, og vi valgte en dyb blød en midt for på første parket. Niceness!!

Fredag var der BBQ i Görlitzer park og jeg faldt endnu en gang i med begge ben og var derfor den eneste der ankom til tiden. Noget senere kom flere til og vi fandt et godt sted at slå os ned. Da klokken nærmede sig ti tog jeg hjem og ventede på at Nicolai skulle dukke op. Det har nemlig været fætterweekend! Af samme årsag har jeg været forbi Thomas og låne en madras, som Nicolai kunne sove på. Den var meget uhandy art slæbe rundt på, så Thomas lånte mig sin cykeltaske at transportere den i. Det var skægt at observere hvor nysgerrige de andre i s og u bahnen blev over hvad det mon var jeg havde i sådan en kæmpe taske.

Klokken var næsten tolv før han dukkede op på min adresse, men vi var lidt sultne og derfor gik vi os en tur for at finde noget mad og en kold øl. Det er jo bare sådan at køkkener mange steder lukker inden midnat, og så er det jo godt at et af mine ynglings steder ligger tæt på. Schwarzes cafe har åben 24-7 hele ugen bortset fra tirsdag morgen mellem 3-11. Så vi spiste lidt forskellige bruschettaer og drak kolde gode øl inden vi gik hjem til mig og faldt i søvn!

Lørdag var vi oppe kl ni, hvilket må være første og nok også eneste gang det sker for mig her i Berlin på en lørdag! Vi tog til Warchauer for at spise morgenmad, og vi fandt et fint sted på hjørnet af Revaler strasse og Simon-Dach-strasse. Derefter tog vi hen og så Eastside Gallery, som er en 1,3 km meter lang mur med malerier på. Har gerne ville se den længe, så det var super fedt at lege turist.

 Derefter tog vi til Tacheles, som er et besat kunstnerhus. Der var en udstilling af Alexander Rodin der hed Global Warming. Både Nicolai og jeg var ret begejstret og endte med at få bogen med billederne i af NicolaiJ Den er jeg rigtig glad for, og den ligger allerede ovenpå min Gerhard Richter bogJ Desuden fik jeg shoppet lidt og vi fik også klædt Nicolai på i en butik der hed All saints. Super lære ting!!

Derefter tog vi hjem med vores nyindkøbte ting og så til Hallesches hvor vi mødtes med Thomas først og så bagefter med Ruben, Lisa, Etinne, Vitto og Matheis. Sammen fandt vi Lea, Kostis og en ven af ham. Vi sad lidt sammen på græsset inden Nicolai og jeg besluttede vi lige skulle hjem og have en halv time på øjet inden aftensmad. Til aften tog vi på en italiener ved Savignyplatz som hed Apostel 12. Vi fik skøn skøn mad og vin!! Og jeg har lært at det hedder Saltimbocca og ikke Staltimbukka ;)

Hjemme på kollegiet havde Vitto, Matti og Lea spist lidt pasta og så dem sad vi sammen med og hyggede! Flere stødte til inden vi gjorde et mislykket forsøg på at komme ind ved Stattbad. Desværre kunne dørmændene godt se at vi var en stor gruppe, så vi vendte snuen hjemad.

Søndag blev klokken lidt mere før vi kom op. Men vi tænkte at denne gang skulle vi se optog, så efter en morgenmad på Rubens, en cafe ved Mehringdamm gik jagten på karnevallet ind. Der var åndssvagt mange mennesker, og vi fandt ud af at der ville gå noget tid inden optoget ville nå op til os, så i stedet mødte vi Lea på hendes ynglingscafe på Bergmann strasse (den fedeste gade i X-berg ifølge Lea!) Kaffee am Meer. Her købte vi nogle flotte cocktails, Watermelon mann – kan stærkt anbefales, og green garten, også en udmærket drink! Så efter drinks og et kig i Leas lejlighed så vi karneval. Det var farverigt og skørt! Blandt andet var der nogle flamingo dansere som sendte tomme mælkekartoner videre i bølger?? Meget mystisk.

Klokken seks tog vi med Lea ud for at hente nøgle til hendes nye lejleghed som desværre tager hende idt væk fra hendes elskede Bergmann strasse, men som er større og bedre indrettet! Og så fandt vi på den skøre ide, at vi skulle prøve at finde mig en lejlighed ved Bergmann. Hehe, jeg håber det kan blive til noget, for det ville være noget helt andet at bo derude. Der er fantastisk meget liv.

På vej hjem til en lille lurt – jeg har et søvnbehov som en baby, fandt vi på at vi ville have Lea med ud og spise. Men først købte vi en flaske rose og lidt eddike chips (min lillebrors og mine ynglingschips!). Det bedste sted at indtage det viste sig at være i Leas selskab i hendes ynglings park Victoria park. Der fandt vi en græsplæne på toppen af bakken midt i parken og sad sammen med utallige andre unge mennesker på et tæppe og nød kold rosé. En ret god rosé til prisen hvis jeg selv skal sige det. Den er fra Gallo og på zinfandel druen! Anyway, da vi endelig gik fra parken havde de fleste køkkener lukket, så i stedet for sushi spiste vi lidt vietnamesisk. Derefter førte Lea os over til hendes bedste arbejdscafe, og jeg skal da lige love for at det var succes!

Først begyndte de at lukke stille og roligt, og de fleste andre begyndte så småt at tage hjemad, mens vi fik en tequila på huset. SÅ lukkede de helt, men inviterede os indenfor, for ejeren og nogle tjenere var ikke helt friske på at skulle hjem. Indenfor gik vi fra drinks og til at købe rødvin og vi drak en god italiensk vin. Men derefter anbefalede ejeren, Osman, at prøve en tyrkisk vin. Altså jeg har aldrig hørt om rødvin fra tyrkiet, men skal da lige love for at det var en god vin, desværrre var det for sent på natten til at jeg overvejede at tage et billede af flasken. Så nu bliver jeg nok nødt til at tage derhen igen!

Anyway, det var mere end hvad Nicolai kunne håndtere og han faldt i søvn mellem klokken 03:00 og 04:00. Lea og jeg var ikke helt lige så trætte, så vi kværnede videre til klokken syv om alt mellem himmel og jord. Mænd, kærester, livet og tror sågar jeg fik turdet lidt, da jeg fortalte hende om Lutter. Men klokken syv besluttede vi os for at Nicolai den arme mand ikke længere skulle sove på sofaen, så vi smed ham ind en taxa med min nøgle og meget strenge instrukser om at kører ham lige hjem! Og så gik vi ned og holdt morgenfest med dem indenfor. Natten sluttede med at vi alle sammen gik noget berusede hen til en nærtliggende cafe og spiste morgenmad. Klokken var ti før jeg var hjemme, og det var besynderligt at se hvordan dagen allerede var begyndt for alle andre i s-bahnen. Men holdt nu op en aften/nat/morgen det var! Der går længe før jeg glemmer den! Vi har aftalt at vi skal prøve at arrangere en tur til Paris, for hverken Lea eller jeg er overbeviste om at vi virkelig har set Paris.

Tre timer senere mente Hr. Hansen at, nu var det tid til at vi skulle op. Så jeg forsøgte mig med et iskoldt bad, men måtte kigge opgivende på Nicolai og sove 30 minutter mere. Derefter bevægede vi os ud med noget tunge hoveder. Omkring klokken fire fik jeg et opkald fra Lea, der kun sagde ”sushi?”, og det kunne jeg jo kun svare ja til! Det var lækkert og utroligt meget billigere end i Danmark, hvilket kun får det til at smage bedre!!

Efter sushien sendte jeg Nicolai med toget mod lufthavnen og så satte jeg med ned til floden og nød den sidste aftensol inden jeg faldt om på sengen efter hvad jeg kun kan betegne som en meget dejlig og begivenhedsrig weekend!

døden nær - af kedsomhed! Godt det er slut med den hjernerystelse:)

Jeg er normalt ikke glad for at brokke mig og da slet ikke over godt vejr, men er ved at gå til i varmen. Og egentlig er varmen i løbet af dagen ikke et problem overhovedet, trods det faktum at det sneg sig op over 30 grader på en maj dag. Næh det er mere det, at jeg sidder i en lille bitte kjole nu kl 23:27 udenfor på terassen for at få en nogenlunde normal kropstemperatur igen… Men elsker jo at sommeren er kommet så tidligt, tror bare jeg ville elske det lidt mere, hvis temperaturen kom under 20 grader om natten. Man kan nemlig ikke sove med dyne, når det er så varmt.

Siden mit uheld har jeg ikke fortaget mig uendelig meget, eller det vil sige, at jeg har gjort op for det i weekenden. Onsdag drev kedsomheden mig ud af sengen, og hvor er jeg glad for at den gjorde. Jeg mødte Beatrice, Charlotte, Susy, Nuriá og Alice. Vi skulle ud og have pigemiddag og tale og pigeting! Vi tog på den gyldne hane – Der Goldene Hahn. Et italiensk sted på Pücklerstrasse tæt ved Görlitzer Bahnhof. Det er ikke ret stort, og egentlig var der ingen borde, men somehow fik Beatrice overtalt tjeneren på italiensk til at give os det et bord, som var reserveret. Magi og italiensk charme, I guess. Vi havde en skøn middag med lækker pasta, god rødvin og chokolade suffle til dessert, mums!

Mig, Susy, Charlotte, Beatrice, Alice og Nuriá

Onsdag var jeg såå træt, fordi jeg stadig ikke var helt ovenpå, så jeg sov længe. Om aftenen lavede jeg pasta til Jenny. Så hyggeligt at hun havde tid til at komme forbi! Vi sad udenfor på terrassen på mit kollegium, så glemte næsten helt at her ikke er hyggeligt. 

Bagefter tog vi til Centrale Kino, her mødte vi nogle af de andre, blandt andet Thomas og to gange Charlotte og Finske Petri. Vi så en tysk dokumentar om en bar, der blev lukket for to år siden. Filmen hed Bar 25, navnet på baren, og den var simpelthen så skøn! Man ønskede sådan at man kunne være med i festerne og støtte op om kampen for at få lov til at beholde stedet. Desværre findes den ikke længere, men kan kun anbefale folk at se filmen!

Torsdag mødtes Jenny og jeg til en sen frokost. Vi spiste frokost på Cube, som er et billigt Sushi sted på Zosseber strasse tæt ved Mehringdamm station. Det tog mig evigheder at bestemme mig, men det var billigt og udmærket sushi og vi blev mega mætte. Vi prøvede begge en sushidog. Hehe, vi blev nødt til at spørge tjeneren hvordan man spiser sådan en fætter.

Om aftenen, som i virkeligheden kun var to timer senere, tog vi med Marco, Ruben, Mika, Samantha og Fabri på Schwarzes Cafe og spiste aftensmad. Maden var som sædvanligt lækker, men desværre havde den ene tjener et problem, og hun lod det gå ud over os. Efter ville Mika danse, så hun fik et par stykker af os overtalt til at tage ud og danse. Det var en dejlig aften!

Fredag blev jeg inviteret til middag hos Alice. Hun havde en inviteret en masse mennesker til hvad der snart er en hofret her er i Berlin, pasta og salat. Derudover var jeg heldig nok til at smage spansk omelet som Nuriá havde medbragt. Helt vild med den! Og hun vil gerne lære mig at lave den, så må finde på en dansk ret at lære hende. Aftenen endte i selskab med Ilias, en flink græsk fyr, og Ruben på en bar på Simon Dach strasse, da ingen af os var friske på at tage på klub.

Lørdag havde Petri inviteret på BBQ på hans tagterrasse. Det var et super lækkert sted, og det var det perfekte sted at grille i solen. Nød i fulde drag at slappe af i eftermiddagssolen! Og aftenen var der fodbold, så det var lige før jeg ikke turde bevæge mig udenfor. Men da Bayern endte med at tabe til Chelsea var stemningen blandt fodboldsfansne noget afdæmpet. Igen endte jeg til en enkelt øl på Simon Dach strasse denne gang i selskab med to piger fra Belgium, Sarah og Marie. Aftalte med Sarah at jeg måske ville købe hendes cykel, fordi hun rejser hjem om to uger.

BBQ hos Petri. fra venstre hans svenske roomie, Petri selv og to af hans venner 

Søndag holdt Kotis fødselsdag ved Weisensee. Egentlig ville jeg havde været til open air fest i et friluftsbad, men der var gratis entre, og da temperaturen sneg sig op til de 30 var de fleste i Berlin ivrige for at være der, så det opgav jeg. I stedet tog jeg til Wiesensee og solede med en øl i hånden og i godt selskab. Da klokken nærmere sig halv ti begav jeg mig hjemad, men lavede lige et stop ved en indisk restaurant ved Warschauer. Maden var billig men god, ikke noget helt vildt, så ikke et sted jeg nødvendigvis vil anbefale og så har jeg glemt navnet J

Mandag havde jeg tysk. Lærerinden var gal på de andre over at de ikke havde lavet lektier, men jeg slap for skæld ud på grund af mit uheld, så alligevel lidt held i uheld til mig. Efter frokost med Nuria, Alice, Alexandre og Emmanuel tog Nuriá og jeg hen til Simon Dach for at købe Sarahs cykel. Den er ikke noget speciel, i virkeligheden en ret skod cykel, men nu har jeg en cykel igen. HURRA! Om aftenen var jeg inviteret hjem til Thomas til aftensmad, og jeg bagte en sqaush kage og tog med. De (Thomas, hans søster, hendes veninde og Ruben) gloede meget mærkeligt på mig, da jeg forklarede at der var squash i kagen?? Hehe. Men både Thomas’ ret og min kage var vellykket.

Igår gik jeg endelig i krig med at skrive lidt på min opgave. Det føles på en måde rart at komme i gang, men det er også lidt frustrerende for mig, for synes det går langsomt. Men der er jo ikke andet for end at kæmpe med det. Om aftenen lavede Rikke og Thea mad til mig, og vi spiste den på deres terrasse. Det var eder hyggeligt og smadder varmt. Inden jeg tog hjem så vi semifinalen i Melodi grand prix. Hold nu op hvor er der meget crapy musik! Heldigvis gik Danmark videre!

Er lige kommet hjem fra tre timers roning.. det var skønt men hårdt og nu skal jeg sove. Over and out! 

Just my Luck!!!

Tirsdag var lidt tung for mig på arbejde, men om aftenen skulle jeg spise med Rikke og Thea. Eller i virkeligheden var planen, at vi skulle til weightwatchers møde først. Har nemlig besluttet, at det skal være løgn, at man bliver tyk af erasmus, ha! Rikke og jeg begav os af sted til tysk ww møde med forhåbning om, at skulle hurtigt hjem igen og lave mad, men næh nej, sådan skulle det ikke gå.

Da jeg skulle meldes ind på ny, var vi nødsaget til at blive der igennem hele mødet, som i Tyskland er noget længere end i Danmark. Det var et meget langt møde for os, for selvom vi øver os på tysk, kender vi altså ikke navnene på madvarerne endnu… Desuden var der uendelig meget selvros, så efter noget der mindede om en evighed, kunne vi endelig gå derfra sammen med Thea, som havde tilsluttede sig selskabet på det helt rigtige tidspunkt, læs; da mødet var slut. Vi var alle tre skrupsultne, og derfor blev planen om at lave mad skoddet i forhold til den hurtige løsning. Fastfood. Heldigvis af den sunde nærende slags, ellers ville den dårlige samvittighed, man når at bygge op under sådan et møde havde vejet for tungt. Stedet hed Dolores og det er lige åbnet på Wittenbergplatz. Det er mexicansk og det er lækkert! Så kan kun anbefale det. Bagefter bød tøserne på en kop kaffe hjemme i deres lejlighed. Gad godt bo sådan, men ikke alene, det ville være for trist for mig. Inden jeg tog hjem, gjorde jeg et hurtigt sygebesøg hos Ruben, som lå syg hele sidste uge.

Onsdag var det arbejde igen og om aften skulle jeg til roning. Jeg cyklede derned fra arbejde. Der er godt 8 km derfra, så det er helt okay trods den tunge cykel. Jeg troede egentlig hele vejen, at jeg skulle ned og nyde tiden i en singlesculler, men sådan foreholder det sig ikke. Jeg har meldt mig til Ruderntreff, hvilket åbenbart udelukkede er Manschaffsboten, som på dansk er gigt både, altså tynde både med to åer og flere mennesker, oftes også med styrmand. Så efter lidt fordeling tog vi to både afsted. Jeg var i en fire med styrmand, og det gik helt fint. Havde ingen anelse om hvor vi skulle hen, men fik dog hurtigt en fornemmelse af, at vi ikke lige vendte rundt med det samme. 16 km, flere vabler og ømme balder senere kom vi endelig hjem igen. Da jeg var ny, var det kun de fire andre der skiftedes om at være styrmand, så derfor var jeg den eneste, der rent faktisk roede 16 J de andre roede ”kun” 12. Jeg var så umådeligt træt, at jeg faldt om på sengen, da jeg kom hjem.

Torsdag var lidt en trist dag på den måde, at jeg skulle sige farvel eller på gensyn til Graham. Han skulle nemlig hjem og aflevere sit speciale fredag. Så omkring frokost cyklede jeg til kreuzberg og mødtes med Ruben og Graham og spiste en afskeds-mustafas. Jeg håber, han kommer tilbage og besøger os, vi har allerede manglet ham flere gange!!

Fredag var der RingParty. Navnet i sig selv er ikke videre sigende, hvis man ikke kender til Berlins infrastruktur. Måske i virkeligheden heller ikke hvis man gør. Det er de skøre italienernes påfund, her henvises til Matti og Vitto! Konceptet går ud på, at tage en hel runde med ringbanen, mens man fester. Det lyder forholdsvist harmløst, men som derhjemme. er det ikke tilladt at drikke i togene, så aftenen endte med, at vi havde selskab af politiet, som holdt os under skrapt opsyn. Da der ikke var nogen musik lavede vi vores eget, ret skægt og til stor underholdning for os selv, men måske noget voldsomt for de andre passagerer. Men status blev ingen anholdte og en hylende skægt aften.

Erasmus RingParty

Lørdag formiddag fik jeg løbet mig en lille tur, skypet med Lasse og med mine forældre. Hvorefter jeg begav mig til zoologischer for at shoppe lidt fornødne ting. Det fortrød jeg hurtigt, for det viste sig at bundesligaen afholdte finale samme dag, og samtlige fodboldstosser fra Dortmund og Bayern var troppet op omkring pladsen, så det var næsten umuligt, at bevæger sig nogle steder. Hvilket gav mig pip! Hvorfor er det, at de tror, de ejer verdenen?? Argh! (sorry, havde lige et par sammenstød med nogle fulde mænd, men skal nok afholde mig fra yderligere brok over fodboldfans)

Åndsvage Dortmundfans

Om eftermiddagen var jeg inviteret til b-day BBQ ved Tempelhof. Potentielt en fest, desværre blæste det en halv pelikan, og det var hverken værre eller bedre end, at jeg på vejen derud blev forhindret af et kæmpe kvindeløbsarrangement! Der var kvinder i løbetøj på hele bredden af Strasse des 17. Juni, som jeg ellers anser for, at være en ret bred vej. Følte mig knap så heldig!

Billedet taget midt på Strasse des 17. juni, gal der var mange damer

En kold og vindblæst, men hyggelig b-day BBQ for Mika

Mere eller mindre vindblæst forlod jeg Tempelhof efter et par timer. Jeg blev sidste-øjebliks-inviteret til en fødselsdagsmiddag hos Hélouïse fra arbejde. Hun bor über nice lige ved Kottbusser tor. Det meste af selskabet var fransk, men det er jeg vant til fra tyskkurserne, underligt nok. Hun havde virkelig gjort sig umage og jeg nød aftenen. Da klokken blev elleve, tænkte jeg, at jeg ville støde til de andre på Clash bar ved Mehringdamm, kun ti minutters cykeltur væk. Men jeg kom ikke ret langt før uheldet igen forfulgte mig.

Jeg holdt helt stille for rødt lys ved Kottbusser tor, da en fuld tysker på racercykel kørte frontalt ind i mig. Jeg så ham aldrig komme. Husker kun at forbipasserende samlede mig op fra vejen. Om jeg har slået mit hoved aner jeg ikke, for jeg var ret omtumlet. Jeg blev ved med at forsikre folk om, at jeg var okay. Hvilket jeg også var stærk overbevist om. Sebastian, som den fulde tyske tilkendegav sig med, gav sig i sving med at sætte kæden på min cykel. Jeg prøve ihærdigt, at fortælle ham. at det var en lost cause, eftersom baghjulet var total smadderet. Efter et kvarter gav han op, og jeg gik mod u-bahnen, fordi jeg stadig mente, at jeg skulle til clash. Men mens jeg ventede på at toget skulle komme, kunne jeg godt fornemme, at alting måske ikke var helt okay. Mine fingre summede mærkeligt og følte mig pludselig forvirret. Jeg ringede til Ruben for at fortælle ham, hvorfor min ti minutters cykeltur havde taget en halv time, og han instruerede mig i at tage toget og sende ham beskeder hele tiden. Han hentede mig ved Mehringdamm. Thomas og han vurderede at jeg talte alt for langsomt, og at jeg var forvirret, derfor besluttede de at fragte mig de 700 meter hjem til Ruben. Her tilkaldte de en ambulance, og der kom nogle redningsfolk og så til mig. De talte tysk og jeg kunne overhovedet ikke overskue, at skulle med nogen, jeg ikke fattede noget af, hvad sagde. Jeg  var bare træt og mit hoved gjorde ondt, og stædig, som jeg er, mente jeg, at jeg da ikke behøvede at tage med ambulancen. Tossede mig! I stedet lagde jeg mig til at sove, mens en bekymret Ruben holdt øje med mig den nat. Næste dag afleverede han mig til Matti, som så kunne overtage overvågningen, men først efter han tvang mig til, at ringe og spørge mine forældre, om de syntes jeg skulle på skadestuen… 

Så min lørdag aften er endt med en mindre hjernerystelse, som har gjort mig uden af stand til at foretage mig noget som helst!! Meget kedsommeligt. Heldigvis er der ikke sket mere, og jeg skal bare slappe af, og ikke skrive på computer, hvorfor denne update, har taget mig hele dagen at skrive.. Matti kigger stadig til mig, og Vitto og Matti laver mad hver aften. Ruben er også flink til at holde mig med selskab og alle tøserne sender bekymrede smser, lige som min kære kæreste holder sig updated og sender mig beskederJ

Håber at kunne skrive en mindre dramatisk update næste gang, og så har jeg lovet Ruben, at næste gang nogen ringer efter en ambulance til mig, har jeg værsgo at tage med den!

Ciao 

Erasmus = Orgasmus ??

Langt om længe har jeg tid og overskud til at berette om nogle sindssyge dage!!

Efter arbejde i mandags tog jeg tog jeg over til Thomas. Han bor lige ved Görlitzer Bahnhof i Kreuzberg i en gammel trashed bygning på Manteuffelstrasse. Over den røde gadedør hænger der en opsats med et hjortehoved og et fint skilt hvor der står Château Manteuffel. Hvert år holder hele opgangen en stor gårdfest med Dj’s og bar natten til 1. maj. For at komme med skal man stå på gæsteliste og det gjorde jeg! Også Charlotte, Enrico og Ruben og hans søskende havde været heldigeJ Det var en helt vild fest! I den bagerste gård er der bygget terrasser i flere plan, så dj’en var hævet op over dansegulvet. Baren var billig og folk var glade. Desværre kom politiet og lukkede festen klokken 02:30. Selvom det var trævls, gav det os en mulighed for at gå ned til stationen og spise lidt döner, købe lidt øl, og så sneg vi os tilbage igen. Festen var svunget noget efter politiets indgriben, så i stedet for flere hundrede mennesker, var der nu kun 60 stykker eller sådan noget, der sag i den varme nat udenfor og lyttede til guitarjam.

Første maj i Berlin er fuldstændig sindssyg!! For det første har hele Berlin fri, hvilket er super vildt og alle er i gaden. For det andet tager politi fra hele Tyskland til hovedstaden fordi lige så mange andre tager hertil for at demonstrere og feste. Har aldrig i mit liv set så meget politi. Flere gader var fyldt med de store politibiler fyldt med kampklædte politimænd og kvinder.

Jeg startede med at tage med Thomas og Ruben til Tempelhof, som nogen måske vil genkende som den gamle lufthavn. Og ganske rigtigt, men nu har folket indtaget området, som er ideelt til open air fester når solen skinner og temperaturen sniger sig op over 30. Mellem 14-16 dansede jeg amok mellem tusindvis af andre glade mennesker til electro swing musik under den åbne himmel!

Fra Tempelhof tog vi mod Görlitzer for at ramme parken med sammen navn, den ligger nemlig rammerne om en kæmpefolkefest og gaderne rundt om var proppet med musik og mennesker. Intet sted lignede Berlin sig selv. Over alt var der mennesker og politi (ikke at det er en modsætning!) og overalt herskede en stemning af festival. Om aftenen mødtes Ruben og jeg med Graham, som for tiden er en svært presset mand. Han afleverer sin master her på fredag. Men vi fik drukket i par øl og gået lidt rundt omkring Görlitzer. Jeg kommer helt sikkert tilbage og fejre 1. maj i Berlin. Det må uden sammenligning være Europas vildeste første maj fest!

Jeg må indrømme at ugens start betød at det var en smule hårdere end det plejer at arbejde onsdag, men dagen gik okay hurtig.

Torsdag havde jeg møde med begge mine tyske vejledere. De er super ambitiøse, og føler ikke rigtig jeg kan nå at følge med. Håber at jeg kan leve op til deres forventninger. Det var Matteos Fødselsdag, men han vidste ikke at vi vidste det. Så ingen måtte sige tillykke til ham i løbet af dagen, for om aftenen var der surprise på kollegiet. Desværre sad jeg i toget på vej til lufthavnen så kunne kun skrive til ham, da de andre gav mig grønt lys. Mine skønne forældre hentede mig i lufthavnen. Først kunne min kære mors vist ikke kende mig, for hun kiggede på mig, men så mig ikke rigtigt. Men så lyste hun op i et smilJ Vi fik lidt rødvin derhjemme og Hans og Liat kom også, og pludselig blev klokken halv tre.

Fredag legede jeg turist med Fie, så vi spiste iskage på Langelinie. Og om aftenen havde vi middag på køkkenet. Viggo er bare det bedste kollegium i verden! Bum!

Lørdag skulle Jens konfirmeres, og selvom præsten var lidt af en klovn og ingen kunne høre hvad han sagde, var det en super dejlig dag. Jens så fantastisk ud, og jeg er ikke sikker på at det i virkeligheden havde været så meget bedre af, at man havde, kunne høre hvad præsten havde at sige. Det var så skønt at se hele den pukkelryggede igen!

Søndag drak jeg kaffe med Julie på cafe Retro i Jægersborgsgade. En super fin cafe, hvor de er virkelig large. Man må gerne have madpakke med og spise der. Desuden er kaffen god. Fik en americano, som er et espresso shot med kogt vand i, hvilket gør at kaffen er utrolig smagfuld. Kaffekendere ville måske hævde, at en espresso skal drikkes rent, men det er jeg simpelthen ikke voksen nok til!!

Her til morgen har jeg været til møde med min danske vejleder Hans-Jørgen. Det gik super fint, men har ikke fået mindre at lave, og min dag er gået med at tale med alle de dejlige mennesker jeg stødte ind i her på DTU. Om et par timer skal jeg med flyveren tilbage til Berlin. Glæder mig til at se de andre igen, kan se på facebook at de også har haft en dejlig weekendJ

Og så en lille forklaring til dette indlægs overskrift. Núria, en skøn pige jeg kender fra Spanien, fortalte mig om erasmus’ kælenavn. Åbenbart er erasmus udveksling kendt i det meste af Europa som orgasmus, da der bliver fjollet en del rundt, især mellem dem der kommer syd fra. Synes at det var skægt J