Jeg er normalt ikke glad for at brokke mig og da slet ikke
over godt vejr, men er ved at gå til i varmen. Og egentlig er varmen i løbet af
dagen ikke et problem overhovedet, trods det faktum at det sneg sig op over 30
grader på en maj dag. Næh det er mere det, at jeg sidder i en lille bitte kjole
nu kl 23:27 udenfor på terassen for at få en nogenlunde normal kropstemperatur
igen… Men elsker jo at sommeren er kommet så tidligt, tror bare jeg ville elske
det lidt mere, hvis temperaturen kom under 20 grader om natten. Man kan nemlig
ikke sove med dyne, når det er så varmt.
Siden mit uheld har jeg ikke fortaget mig uendelig meget,
eller det vil sige, at jeg har gjort op for det i weekenden. Onsdag drev
kedsomheden mig ud af sengen, og hvor er jeg glad for at den gjorde. Jeg mødte
Beatrice, Charlotte, Susy, Nuriá og Alice. Vi skulle ud og have pigemiddag og
tale og pigeting! Vi tog på den gyldne hane – Der Goldene Hahn. Et italiensk
sted på Pücklerstrasse tæt ved Görlitzer Bahnhof. Det er ikke ret stort, og
egentlig var der ingen borde, men somehow fik Beatrice overtalt tjeneren på
italiensk til at give os det et bord, som var reserveret. Magi og italiensk
charme, I guess. Vi havde en skøn middag med lækker pasta, god rødvin og
chokolade suffle til dessert, mums!
Mig, Susy, Charlotte, Beatrice, Alice og Nuriá |
Onsdag var jeg såå træt, fordi jeg stadig ikke var helt
ovenpå, så jeg sov længe. Om aftenen lavede jeg pasta til Jenny. Så hyggeligt
at hun havde tid til at komme forbi! Vi sad udenfor på terrassen på mit
kollegium, så glemte næsten helt at her ikke er hyggeligt.
Bagefter tog vi til
Centrale Kino, her mødte vi nogle af de andre, blandt andet Thomas og to gange
Charlotte og Finske Petri. Vi så en tysk dokumentar om en bar, der blev lukket
for to år siden. Filmen hed Bar 25, navnet på baren, og den var simpelthen så
skøn! Man ønskede sådan at man kunne være med i festerne og støtte op om kampen
for at få lov til at beholde stedet. Desværre findes den ikke længere, men kan
kun anbefale folk at se filmen!
Torsdag mødtes Jenny og jeg til en sen frokost. Vi spiste
frokost på Cube, som er et billigt Sushi sted på Zosseber strasse tæt ved
Mehringdamm station. Det tog mig evigheder at bestemme mig, men det var billigt
og udmærket sushi og vi blev mega mætte. Vi prøvede begge en sushidog. Hehe, vi
blev nødt til at spørge tjeneren hvordan man spiser sådan en fætter.
Om aftenen, som i virkeligheden kun var to timer senere, tog
vi med Marco, Ruben, Mika, Samantha og Fabri på Schwarzes Cafe og spiste
aftensmad. Maden var som sædvanligt lækker, men desværre havde den ene tjener
et problem, og hun lod det gå ud over os. Efter ville Mika danse, så hun fik et
par stykker af os overtalt til at tage ud og danse. Det var en dejlig aften!
Fredag blev jeg inviteret til middag hos Alice. Hun havde en
inviteret en masse mennesker til hvad der snart er en hofret her er i Berlin,
pasta og salat. Derudover var jeg heldig nok til at smage spansk omelet som
Nuriá havde medbragt. Helt vild med den! Og hun vil gerne lære mig at lave den,
så må finde på en dansk ret at lære hende. Aftenen endte i selskab med Ilias,
en flink græsk fyr, og Ruben på en bar på Simon Dach strasse, da ingen af os
var friske på at tage på klub.
Lørdag havde Petri inviteret på BBQ på hans tagterrasse. Det
var et super lækkert sted, og det var det perfekte sted at grille i solen. Nød
i fulde drag at slappe af i eftermiddagssolen! Og aftenen var der fodbold, så
det var lige før jeg ikke turde bevæge mig udenfor. Men da Bayern endte med at
tabe til Chelsea var stemningen blandt fodboldsfansne noget afdæmpet. Igen
endte jeg til en enkelt øl på Simon Dach strasse denne gang i selskab med to
piger fra Belgium, Sarah og Marie. Aftalte med Sarah at jeg måske ville købe
hendes cykel, fordi hun rejser hjem om to uger.
![]() |
BBQ hos Petri. fra venstre hans svenske roomie, Petri selv og to af hans venner |
Søndag holdt Kotis fødselsdag ved Weisensee. Egentlig ville
jeg havde været til open air fest i et friluftsbad, men der var gratis entre,
og da temperaturen sneg sig op til de 30 var de fleste i Berlin ivrige for at
være der, så det opgav jeg. I stedet tog jeg til Wiesensee og solede med en øl
i hånden og i godt selskab. Da klokken nærmere sig halv ti begav jeg mig
hjemad, men lavede lige et stop ved en indisk restaurant ved Warschauer. Maden
var billig men god, ikke noget helt vildt, så ikke et sted jeg nødvendigvis vil
anbefale og så har jeg glemt navnet J
Mandag havde jeg tysk. Lærerinden var gal på de andre over at
de ikke havde lavet lektier, men jeg slap for skæld ud på grund af mit uheld,
så alligevel lidt held i uheld til mig. Efter frokost med Nuria, Alice,
Alexandre og Emmanuel tog Nuriá og jeg hen til Simon Dach for at købe Sarahs
cykel. Den er ikke noget speciel, i virkeligheden en ret skod cykel, men nu har
jeg en cykel igen. HURRA! Om aftenen var jeg inviteret hjem til Thomas til
aftensmad, og jeg bagte en sqaush kage og tog med. De (Thomas, hans søster,
hendes veninde og Ruben) gloede meget mærkeligt på mig, da jeg forklarede at
der var squash i kagen?? Hehe. Men både Thomas’ ret og min kage var vellykket.
Igår gik jeg endelig i krig med at skrive lidt på min
opgave. Det føles på en måde rart at komme i gang, men det er også lidt
frustrerende for mig, for synes det går langsomt. Men der er jo ikke andet for
end at kæmpe med det. Om aftenen lavede Rikke og Thea mad til mig, og vi spiste
den på deres terrasse. Det var eder hyggeligt og smadder varmt. Inden jeg tog
hjem så vi semifinalen i Melodi grand prix. Hold nu op hvor er der meget crapy
musik! Heldigvis gik Danmark videre!
Er lige kommet hjem fra tre timers roning.. det var skønt
men hårdt og nu skal jeg sove. Over and out!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar