Wauw en fed weekend!!!

Kino i Kater! Jeg var med Rikke, Thea, Thomas og den anden Marco i Kater Holzigs kino og se the Artist og udover at filmen bestemt er anbefalelsesværdig, skal jeg helt sikkert se andre film der også. Det var den mest uformelle og hyggelig biograf jeg har været i. Rummet var stort og som alt andet i Kater Holzig letter råt og noget forfalden, men foran lærredet står de flere rækker af store flade ud sofaer. Da vi var kommet først var vi første vælgere, og vi valgte en dyb blød en midt for på første parket. Niceness!!

Fredag var der BBQ i Görlitzer park og jeg faldt endnu en gang i med begge ben og var derfor den eneste der ankom til tiden. Noget senere kom flere til og vi fandt et godt sted at slå os ned. Da klokken nærmede sig ti tog jeg hjem og ventede på at Nicolai skulle dukke op. Det har nemlig været fætterweekend! Af samme årsag har jeg været forbi Thomas og låne en madras, som Nicolai kunne sove på. Den var meget uhandy art slæbe rundt på, så Thomas lånte mig sin cykeltaske at transportere den i. Det var skægt at observere hvor nysgerrige de andre i s og u bahnen blev over hvad det mon var jeg havde i sådan en kæmpe taske.

Klokken var næsten tolv før han dukkede op på min adresse, men vi var lidt sultne og derfor gik vi os en tur for at finde noget mad og en kold øl. Det er jo bare sådan at køkkener mange steder lukker inden midnat, og så er det jo godt at et af mine ynglings steder ligger tæt på. Schwarzes cafe har åben 24-7 hele ugen bortset fra tirsdag morgen mellem 3-11. Så vi spiste lidt forskellige bruschettaer og drak kolde gode øl inden vi gik hjem til mig og faldt i søvn!

Lørdag var vi oppe kl ni, hvilket må være første og nok også eneste gang det sker for mig her i Berlin på en lørdag! Vi tog til Warchauer for at spise morgenmad, og vi fandt et fint sted på hjørnet af Revaler strasse og Simon-Dach-strasse. Derefter tog vi hen og så Eastside Gallery, som er en 1,3 km meter lang mur med malerier på. Har gerne ville se den længe, så det var super fedt at lege turist.

 Derefter tog vi til Tacheles, som er et besat kunstnerhus. Der var en udstilling af Alexander Rodin der hed Global Warming. Både Nicolai og jeg var ret begejstret og endte med at få bogen med billederne i af NicolaiJ Den er jeg rigtig glad for, og den ligger allerede ovenpå min Gerhard Richter bogJ Desuden fik jeg shoppet lidt og vi fik også klædt Nicolai på i en butik der hed All saints. Super lære ting!!

Derefter tog vi hjem med vores nyindkøbte ting og så til Hallesches hvor vi mødtes med Thomas først og så bagefter med Ruben, Lisa, Etinne, Vitto og Matheis. Sammen fandt vi Lea, Kostis og en ven af ham. Vi sad lidt sammen på græsset inden Nicolai og jeg besluttede vi lige skulle hjem og have en halv time på øjet inden aftensmad. Til aften tog vi på en italiener ved Savignyplatz som hed Apostel 12. Vi fik skøn skøn mad og vin!! Og jeg har lært at det hedder Saltimbocca og ikke Staltimbukka ;)

Hjemme på kollegiet havde Vitto, Matti og Lea spist lidt pasta og så dem sad vi sammen med og hyggede! Flere stødte til inden vi gjorde et mislykket forsøg på at komme ind ved Stattbad. Desværre kunne dørmændene godt se at vi var en stor gruppe, så vi vendte snuen hjemad.

Søndag blev klokken lidt mere før vi kom op. Men vi tænkte at denne gang skulle vi se optog, så efter en morgenmad på Rubens, en cafe ved Mehringdamm gik jagten på karnevallet ind. Der var åndssvagt mange mennesker, og vi fandt ud af at der ville gå noget tid inden optoget ville nå op til os, så i stedet mødte vi Lea på hendes ynglingscafe på Bergmann strasse (den fedeste gade i X-berg ifølge Lea!) Kaffee am Meer. Her købte vi nogle flotte cocktails, Watermelon mann – kan stærkt anbefales, og green garten, også en udmærket drink! Så efter drinks og et kig i Leas lejlighed så vi karneval. Det var farverigt og skørt! Blandt andet var der nogle flamingo dansere som sendte tomme mælkekartoner videre i bølger?? Meget mystisk.

Klokken seks tog vi med Lea ud for at hente nøgle til hendes nye lejleghed som desværre tager hende idt væk fra hendes elskede Bergmann strasse, men som er større og bedre indrettet! Og så fandt vi på den skøre ide, at vi skulle prøve at finde mig en lejlighed ved Bergmann. Hehe, jeg håber det kan blive til noget, for det ville være noget helt andet at bo derude. Der er fantastisk meget liv.

På vej hjem til en lille lurt – jeg har et søvnbehov som en baby, fandt vi på at vi ville have Lea med ud og spise. Men først købte vi en flaske rose og lidt eddike chips (min lillebrors og mine ynglingschips!). Det bedste sted at indtage det viste sig at være i Leas selskab i hendes ynglings park Victoria park. Der fandt vi en græsplæne på toppen af bakken midt i parken og sad sammen med utallige andre unge mennesker på et tæppe og nød kold rosé. En ret god rosé til prisen hvis jeg selv skal sige det. Den er fra Gallo og på zinfandel druen! Anyway, da vi endelig gik fra parken havde de fleste køkkener lukket, så i stedet for sushi spiste vi lidt vietnamesisk. Derefter førte Lea os over til hendes bedste arbejdscafe, og jeg skal da lige love for at det var succes!

Først begyndte de at lukke stille og roligt, og de fleste andre begyndte så småt at tage hjemad, mens vi fik en tequila på huset. SÅ lukkede de helt, men inviterede os indenfor, for ejeren og nogle tjenere var ikke helt friske på at skulle hjem. Indenfor gik vi fra drinks og til at købe rødvin og vi drak en god italiensk vin. Men derefter anbefalede ejeren, Osman, at prøve en tyrkisk vin. Altså jeg har aldrig hørt om rødvin fra tyrkiet, men skal da lige love for at det var en god vin, desværrre var det for sent på natten til at jeg overvejede at tage et billede af flasken. Så nu bliver jeg nok nødt til at tage derhen igen!

Anyway, det var mere end hvad Nicolai kunne håndtere og han faldt i søvn mellem klokken 03:00 og 04:00. Lea og jeg var ikke helt lige så trætte, så vi kværnede videre til klokken syv om alt mellem himmel og jord. Mænd, kærester, livet og tror sågar jeg fik turdet lidt, da jeg fortalte hende om Lutter. Men klokken syv besluttede vi os for at Nicolai den arme mand ikke længere skulle sove på sofaen, så vi smed ham ind en taxa med min nøgle og meget strenge instrukser om at kører ham lige hjem! Og så gik vi ned og holdt morgenfest med dem indenfor. Natten sluttede med at vi alle sammen gik noget berusede hen til en nærtliggende cafe og spiste morgenmad. Klokken var ti før jeg var hjemme, og det var besynderligt at se hvordan dagen allerede var begyndt for alle andre i s-bahnen. Men holdt nu op en aften/nat/morgen det var! Der går længe før jeg glemmer den! Vi har aftalt at vi skal prøve at arrangere en tur til Paris, for hverken Lea eller jeg er overbeviste om at vi virkelig har set Paris.

Tre timer senere mente Hr. Hansen at, nu var det tid til at vi skulle op. Så jeg forsøgte mig med et iskoldt bad, men måtte kigge opgivende på Nicolai og sove 30 minutter mere. Derefter bevægede vi os ud med noget tunge hoveder. Omkring klokken fire fik jeg et opkald fra Lea, der kun sagde ”sushi?”, og det kunne jeg jo kun svare ja til! Det var lækkert og utroligt meget billigere end i Danmark, hvilket kun får det til at smage bedre!!

Efter sushien sendte jeg Nicolai med toget mod lufthavnen og så satte jeg med ned til floden og nød den sidste aftensol inden jeg faldt om på sengen efter hvad jeg kun kan betegne som en meget dejlig og begivenhedsrig weekend!